Vores hverdag

 Leg ude/inde

  • Vi er rigtig meget ude i naturen når vejret tillader det.
  • Vi er i min have hvor der er div. legeredskaber: sandkasse, legehus, rutchebaner, gemmesteder under buske, bolde, cykler, små motorcykler osv.
  • Om sommeren tager vi vandfad ud, leger vi maler fliserne og vasker cyklerne og nogle gange os selv, og sæbebobler er også gode.
  • Slim ( kartoffelmel blandet med vand ) er en god ude leg og man får gang i alle sanserne.
  • Vi går på ture rundt i byen, til fodsporet, shelterpladsen, bålhytten, skoven, legpladsen ved skolen (der har vi tit madpakker med, det er noget børnene elsker).
  • Inde læser vi bøger, synger, spiller spil og lægger puslespil, leger med dukker,  biler, komfuret og legemad, puder og madras. Vi kan male, klippe, klistre, tegne og lege med modellervoks …..
  • Ind imellem kan jeg også finde på at vi skal i køkkenet og bage kage / boller / pizza osv….
  • Vi holder traditioner som: fastelavn, påske, fødselsdage og jul, og vi sommerhygger med forældre- kaffe/spisning

Middagslur

  • Den har vi mellem ca. kl. 12 og 15
  • De “små” får også en om formiddagen efter behov 

Leg og Motorik

INDENDØRS : Jeg har indrettet et værelse og lagt et skum Gulv , sat en rutchebane ind og jeg har store gulv puder som man kan gå på / lave nogle baner og forhindringer som styrker deres motorik. Nogle gange tager jeg bolde frem eller sætter musik på…. Vi hopper, danser, synger sanglege vi elsker det rum 

UDENDØRS: Vi går på fodsporet/legeplads i byen, på fodboldbanen, i skoven, på marken eller i min have hvor der også er en masse at lege med. 

Kost

  • Vi får enten vand eller mælk til vores måltider
  • Morgenmad kan være: Grød, brød/ bolle, havregryn eller havrefras
  • Formiddag: Frugt, grønt, brød
  • Frokost: Varierer lidt, lune retter og rugbrød, fiskepålæg, æg, kødpålæg og en masse gnavegrønt som passer til aldersgruppen
  • Eftermiddag:  kan være Rester fra frokost, frugt, grønt,  frugtmos/grød, boller/brød
  • Jeg følger, så vidt muligt, de kostråd som er til børn
  • Kage og evt. saft/kakao gives kun ved særlige lejligheder

Koloni

  • Er blevet en fast tradition. 2 dage hver år er vi (en kollega og jeg) på Farmen, et lille landsted ved Rude Skælskør. Her er der en stor stue vi kan bo i, en lille skov og kæmpe have vi kan tumle rundt i.
  • Børnene bliver afleveret derude tidligt om morgenen og de børn som er for små til at undvære sine forældre om natten, bliver hentet til den normale tid (uden de store ser det).
  • Og så går det hele ud på at hygge sig sammen, vi er omkring 8-10 børn og 2 voksne.
  • Det foregår i børnenes tempo og vi følger deres spor. Intet er planlagt ud over måltider og søvn.
  • Vi er ude fra morgen til aften, vi spiser frugt, grønt, frokost og en is indimellem og når det er tid til aftensmaden så er det ved højbord, lækker pasta og kødsovs med en masse ost ,grøntsager og et vinglas får de også med saft i, nu vi spiser ekstra god mad. Til dessert får de is med jordbær. Vi har fundet ud af at alle elsker de 2 retter, så det er så også blevet en tradition, det er en fornøjelse at se de bare spiser og spiser.
  • Så er klokken blevet omkring 20:30 (tiden flyver …) så vasker vi børnene og børster tænder og får nye bleer og nattøj på – der er trængsel i badeværelset…
  • Så går vi ind og finder deres sove dyr, medbragte dyner og senge/ madrasser og så mysser vi godt nat. De plejer at være godt trætte, men ingen er sure eller ked. Det er så hyggeligt.
  • Næste morgen vågner de som de nu gør, men tit er det først omkring 7:30 de første er oppe, og så kommer de ind og får morgenmad. Så går det hele næsten som dagen før, de er dog lidt mere trætte, så bliver de hentet af forældrene ved 15 tiden hvor nogle har taget en kage med og vi har kaffen…. Så hygger vi en times tid med forældre og børn og så er vi (kollega og jeg) godt brugte efter halvandet døgn med børn …<3
Share This